Hos Olaf Bahn Isolering A/S er kravene til håndtering og bortskaffelse af farligt affald asbest/PCB ganske enkel.
Al omgang med farligt affald må kun udføres af certificeret/uddannet medarbejdere. Alt andet er strengt forbudt.
Olaf Bahn Isolering A/S følger altid Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004
Særlige regler om asbestaffald
§ 31. Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.
Stk. 2. Asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.
Stk. 3. Bortskaffelse skal i øvrigt ske efter Miljøministeriets regler, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
Håndtering af PCB-holdigt affald.
PCB er et miljøskadeligt stof, som er på listen over farligt affald. Det betyder, at der gælder særlige regler for håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald.
Fælles for alle kommuner i Danmark gælder, at affald med indhold af PCB på mere 50 mg/kg (PCB-total) er farligt affald og skal anmeldes specielt til kommunen. Det eneste godkendte anlæg til behandling af farligt affald er Kommune Kemi i Nyborg. Kommune Kemi samarbejder med en række lokale modtagestationer, hvor affaldet kan afleveres.
For affald med indhold på mindre end 50 mg/kg fastsættes reglerne lokalt af kommunerne. Kommunernes muligheder for anvisning af PCB-holdigt affald bestemmes i praksis oftest af, hvilke godkendte behandlingsanlæg der ligger i området. Typisk vil beton og andet ikke forbrændingsegnet affald blive anvist til deponering. Træ og andet brændbart affald vil blive anvist til forbrænding.
Der er i Danmark p.t. ikke fastsat regler for, hvornår affald kan betragtes som rent. Københavns Kommune anvender 0,02 mg/kg (PCB-7) som grænse for, hvornår materialer betragtes som ”rene”. Nogle kommuner anvender tilsvarende grænsen på 0,02 mg/kg som renhedskriterium.
Er man i tvivl, kan man altid kontakte Olaf Bahn Isolering A/S for råd og vejledning